Hvor forsvandt den hen, sommeren? Bedst som jeg var igang, blev havemøblerne sat ind, uret tilbage og temperaturen ned. Stod nærmest rundforvirret i mørket klokken halv fem med en pose løg i hånden, som stadig mangler at blive lagt. Hvem slukkede for lyset??
Mangler stadig løgene, så i morgen må erklæres for deltids-tirsdag, da nogen totalt kedelige mennesker i TV står og skræpper op om frost og vinterlignende tilstande. Totale spielverderbere. Nægter at ligge under for den slags trusler, så må hellere indforskrive 500 løg til lægning i ren protest.
Og tænk, jeg missede blog-kaffe hos Signe og en invitation til havevandring hos en anden noget så sød haveblogger, fordi jeg i farten glemte at tjekke min gmail.....i tre måneder.....må være samtidig med jeg stod ude i haven med alle projekterne og glemte alt omkring mig. Agter absolut at sige "Ja tak" til invitationen så snart det hele grønnes igen. Godt det snart er forår igen.