Sikke en dejlig formiddag. Iskold og blæsende, men fuldkommen forrygende alligevel. Der var noget så hyggeligt på plantemarkedet i Køge. Jeg rendte ind i Signe fra Signes Vals, som var så smart at have taget kameraet med. Det er blevet til nogle skønne billeder på hendes blog af vores allesammens staudefe og hendes flotte stauder :o) Og intet plantemarked uden nyerhvervelser, selvom jeg havde svoret at jeg intet skulle have. Tro mig, det her er kun en my af alt det jeg kunne have slæbt med hjem. Det var ikke spor nemt at begrænse sig, men jeg syntes det lykkedes nogenlunde. Jeg havde faktisk satset på at Staudefeen ikke havde Iris Sibirica "Dawn Waltz" med, men ak, hun må have vist at jeg har siddet og dvælet ved den hundrede gange, så den havde hun naturligvis med. Min mor var ikke sen til at udpege den nærmeste pengeautomat og så var skaden sket :o)) Puhh, må snart på afvænning - mon der er noget der hedder "plantsmen anonymous"? Nå, man lever kun en gang :o)) Og herfra skal ihvertfald lyde en kæmpe tak til staudefeen, fordi hun pynter på min hverdag i form af skønne stauder :o)) Hun er bare den bedste :o)
Høsten bestod af:
Iris sibirica "Dawn Waltz" - fra staudefeen
Geranium "Derrick Cook" - fra staudefeen
En løvstikke - fra en sød dame med mange krydderurter
Vårfloks "Cloud of perfume" - fra Damholmgaard
Frittilaria pyrenaica - fra et sødt ældre ægtepar, som også var på plantemarked i Lyngby.
Konen undskyldte meget at de var knækket i vinden, men herregud, de kommer jo igen til næste år :o)
Selv tak - det var trods blæsten super hyggeligt :-)
SvarSletJeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke fik Cloud of prefume med mig hjem, men på den anden side, kan jeg jo ikke påstå, at jeg gik tomhændet derfra. Og der skal jo også være noget at ønske sig til næste år :-)
Knus Signe
Hej søde Signe :o)) Nej, du skulle vel nærmest have en trækvogn til alle dine indkøb :o)) Til gengæld er jeg helt elendig over din duftpelargonie. Jeg har ærgret mig lige siden i går over at jeg ikke købte den. Men du har ret, nu er der noget til næste gang :o)
SletKnus
Hej. Sikke et godt indkøb du har foretaget. Ja, man kan nemt blive fristet og det er svært at begrænse sig. Jeg har også Clouds of perfume, den er rigtig flot lige nu!
SvarSletHej Birgitte
SletJeg faldt pladask for farven, så selvom han sagde den var lidt besværlig, så tog jeg udfordringen op :o)
God formiddag.dejlige planter du fik slæbt med hjem.glæder mig til at se dem i fuldt flor.søndagshilsen Jette( mit lille gods)
SvarSletHej Jette
SletJa, der skal nok komme billeder og ellers må du komme forbi og se dem i virkeligheden :o)
Tillykke med de nye godter til haven :O)
SvarSletTak skal du have :o)
SletDejlige planter du fik med hjem ;)
SvarSletJa, jeg er også spændt på at se hvad de kan præstere på den lidt længere bane.
SletDet var lidt koldt i Køge, men hvor er det skønt når der kommer nogle plantesælgere, der har noget nyt og spændende med - udvalget i min lokale planteskole er ærligtalt ikke så fantasifuldt.
SvarSletHej Sussi. Nej, de fleste planteskoler har simpelthen et noget så kedeligt udvalg. Dog har jeg en lokal, som ikke er med i nogen kæde. De har et lidt mere interessant udvalg og ellers tager de gerne ting hjem. Men jeg er helt vild med de her plantemarkeder, for der dukker så mange spændende ting op.
SletUha, det er dejligt (og farligt) at være på plantemarked :)
SvarSletJa, det er superdejligt og meget fristende :o)Så det er noget med hele tiden at lytte til den indre stemme, som prøver at tale en til fornuft.
SletKære Lene,
SvarSlettak for de søde ord - du er en nuser :-)
Det var dejligt at se dig igen og dit altid glade ansigt - det lyser op i mængden :-)
Kh. Marlene
Hej Marlene :o))
SvarSletNæ nej, det er jo dig der er feen, så du kan med rette bære titlen af nuser. Med min højde kan man slet ikke kvalificere sig til den betegnelse. Hvor var dine ting bare smukt sat op. Det var svært at styre sig og vanen tro har jeg været forbi din netshop dagligt, for bare lige.......Min mor er kisteglad for de stauder hun købte og de pynter noget så fint i haven hos hende. Alle dem hun fik hos dig sidste år er også på vej op :o)) Men det er jo også det jeg siger. Din kvalitet er uforlignelig :o)
Kh. Lene
;-)))
SletDejligt at høre, at din mor er glad for sine stauder. Det var hyggeligt at snakke med hende.
Kh. Marlene
Held og lykke med dine nyindkøbte planter.
SvarSletAltid spændende at være på plantemarkeder. Vi skal til Sønderskov på torsdag. Håber på at finde ny planter til haven.