Så smukt at det skær i hjertet...

Det var lige hvad det var i morges. Desværre måtte jeg vende hele herligheden ryggen og køre på arbejde. Men manden min har ferie, så han futtede rundt med kameraet for at indfange lidt af stemningen. Vi mangler seriøst et bedre kamera - drømmer endnu om det der Canon 600D. Men her er en ganske frossen violfrøstjerne, godt belagt med rim.

Skoven var drømmende smuk - helt stille og ingen anden trafik og til lyden af radio klassisk var der ikke andet at gøre end at køre langsomt afsted og nyde synet. Selvom jeg længes efter foråret, var det en morgen jeg måtte overgive mig til.

Nelly og jeg

Her når man sidder og drømmer om sommer, så vil jeg lige vise jer en af de veninder jeg glæder mig rigtig meget til at se...nemlig Nelly Moser. Hun kommer trofast to gange om året og hygger om mig. Hun og jeg er rigtig gode venner :o) Hun har et par venner omkring sig, men de vil ikke lige vises frem i dag :o) Nelly-pigen skal også have lov bare at skinne lidt for sig selv. Uanset hvor i farverne vi nu er i X-faktor, så har Nelly rigtig meget af det :o) En sikker vinder :o)

Det "spiren"

Jeg var på tur i går i det smukkeste vejr. Gps'en var sat til Stigsnæs og forventningerne var skyhøje. Sidste år var min mand og jeg nemlig kørt en tur til "Spiren" og med os hjem havde vi de smukkeste påskeklokker. Nu havde jeg så læst at salget af vintergækkerne startede om lørdagen og det kunne jeg ikke stå får. Da jeg alligevel skulle bruge flere påskeklokker til haven tænkte jeg - afsted med mig. Og alle forventningerne blev indfriet  - hvad kan de ellers sådan et skønt sted. Der var rigtig mange spændende vintergækker og jeg måtte altså også lige have nogen med hjem. Men det primære var nu påskeklokkerne, som jeg fuldstændig har tabt mit hjerte til. Jeg elsker at gå mellem rækkerne og udvælge lige dem, som jeg allerhelst vil have. Det eneste minus er klart at jeg er nødt til at begrænse mig. Da jeg skal bruge påskeklokkerne til et lidt mørkere sted i haven, var det et krav at de skulle være i de lyse farver. Så selvom jeg stod og hang over alle de andre, havde jeg udstukket retningslinier for mig selv. Tænk at det er nødvendigt i min alder. Jeg bliver bare desværre ligesom et barn i en slikbutik, når jeg er der. Nå, men her er så billederne af dagens høst :o)

Trolderier

Jeg er uforbederlig :o) og jeg indrømmer det gerne. Der farer lidt en "trold" i mig, når jeg ser noget nyt og spændende. Som nu troldnød. Jeg har jo set den før - det er ikke nær det - men det var først da min plantepige forleden havde grene af den stående til buketter, jeg vågnede op. Duften var helt fantastisk og så så den noget så fin ud. Da jeg spurgte til den fortalte hun naturligvis om troldnød og jeg sprang i med begge ben og bedyrede at sådan en måtte jeg have, når nu der kom planter hjem her til foråret :o) Men altså, gæt lige hvad der stod udenfor :o) Så...ind i bilen med den og så tøffede jeg glad hjem med en bunke løg til krukkerne indenfor og min nye ven - troldepus :o) Så ved jeg godt at der nu nærmest kommer sibiriske tilstande, men det lugter da lidt af forår :o)

Huller i ruden

Nej, der har ikke været haglvejr her. Det er mig. Jeg stirrer huller i ruderne. Med brændende øjne står jeg som en anden galophest bag ruden og venter på startskuddet. På fuglekvidder, skarpt forårslys, plus-grader, hornvioler engros, potter med spirende tulipaner....og synet af roserne, for slet ikke at nævne duften. Jeg skriver lister over de kommende planteindkøb, planlægger de nye bede, bestiller nogle flere frø - hvorefter jeg rejser mig og stirrer huller i ruden - ud i nattemørket.....og venter, venter, venter.....kender i det?

"Loppefund"

Foran køkkenvinduet har vi en lille krog. Den skal der gøres endnu mere ud af i denne sæson, for det er det første - næsten - jeg ser når jeg kommer hjem og det sidste jeg ser, når jeg går. Da vi overtog huset var netop dette sted det mest triste omkring hele huset. Der var intet at kigge på. Det har vi fået gjort noget ved og i dag nyder vi at indtage morgenkaffen lige her. Der er næsten lidt gårdhave-miljø over det. Jeg var heldig at finde et gammelt stel fra en symaskine i den blå avis. Der mangler lige en stenplade, så skal det stå op af vores lille skur, med fine krukker på og omkring. Henover skal der vokse en Clematis Montana "Alexander". Mit største ønske er en stribe af Helle Nørby's sten til at lægge ned sammen med de kedelige, som alle har. For jeg får næppe lokket min mand til at lave det hele om :o) Uhhh, det kribler for at komme i gang. Så......nu må det så godt blive forår!

Suk hjerte, brist ikke..

Jeg var til foredrag i går. I Køge. Med Marie-Louise fra den frodige have......SUK!! TO timer sprængfyldt med guddommelige planter og billeder....mundvand i stride strømme...efterfulgt af en ubændig trang til at iføre sig pandelampe og en skovl og begynde at grave fra en ende af...SUK!! Når jeg ser så megen skønhed og frodighed er mit hjerte lige ved at briste. Det er præcis det jeg drømmer om. Denne her vilde, frodige, jeg-såede-da-lige-mig-selv fornemmelse jeg får i maven når jeg ser billederne. Selvom jeg godt ved der ligger arbejde og mange tanker bag, så er resultatet så gennemført "uplanlagt", at jeg er stensikker på de højere magter har haft en finger med i spillet ...... eller de små usynlige havealfer eller Marie-Louise samt bedre halvdel, men det er vist da også det samme som de små alfer :o) Det bliver en LAAAANG weekend. Det eneste lyspunkt er den Prunus Subhirtella "Autumnalis", som stod og blomstrede så flot på planteskolen. Jeg har nu fået bekræftet at det var den Marie-Louise viste i går. Jeg tror dog den jeg så i dag var den rosa udgave. Den var noget så yndig. Så på ønskelisten med den. Der skal SÅ meget ske noget i min have. Se bare motorvejen på billedet! Den skal brydes og det kan kun gå for langsomt.