Det pibler derude

Sikke dog en fantastisk søndag. Der var næsten ikke nogen grænser for hvad man kunne nå i dag. Jeg har suget hele haven ind i store åndedrag og haft næsen helt nede i jordhøjde, for at se hvad der rører på sig. Og jeg skal love for at der er ting og sager som pibler frem. Det er næsten ikke til at fatte at foråret allerede er over os. Min lange liste over stauder er nu afleveret til min planteprinsesse, der er bestilt de mest guddommelige stauder hos Staudefeen - det kære væsen, Clematis Danmark har fået en samlet bestilling fra min mor og jeg og nu mangler jeg kun rosen-indkøbene fra svigerinden, så kan der blive sendt en bestilling afsted til Rosenposten. Jeg kan næsten ikke vente til alle de fantastiske ting kommer hjem og i jorden.  Her er lidt stemningsbilleder fra haven i dag.

Let's go Foxy

Ja, nu tror nogen af jer måske at jeg sidder og hepper på mine spirer af fingerbøl, som på engelsk hedder Foxgloves, men nej. I dag er dedikeret til Foxy Cheerleaders :o)

I går havde jeg den store fornøjelse for tredje år i træk at være med min yngste datter til DM i cheerleading. Denne gang afholdt i NRGI Arena i Århus. Min datter har siden 2009 dyrket cheerleading i kategorien Peewee, som er for piger i aldersgruppen 8 til og med 11 år. I alt deltog ca. 750 cheeleadere ved dette års DM, hvoraf en del er på det danske landshold.

Når jeg har fortalt om det, spørger folk altid "Hvem hepper hun på". Men sådan hænger det slet ikke sammen. Cheerleading dyrkes nemlig som sportsgren og er ikke begrænset til at stå og hoppe på grønsværen i halvlegen til en fodboldkamp. Cheerleading som sport er med stunts/pyramider, dance, tumbling (dvs. springgymnastik på gulv) og et helt afsindigt højt tempo. Pigerne skal være synkrone, smile bredt og have den formidable råstyrke til at smide hinanden højt op i luften og naturligvis gribe fly'eren når hun suser nedad igen. Det er en fantastisk sport og man kan ikke andet end blive grebet.

Det gik ikke bare godt i går - det gik RIGTIG  godt! Vores dygtige piger i kategorien group stunt kom hjem med en flot bronze medaille, junior B pigerne med sølv, junior pigerne som stillede op i hip hop fik også sølv og de uforlignelige 18 piger på Foxy New stars (peewee) fik guld. Så jeg er simpelthen den så afsindigt, revnefærdige, stolte mor, som bare er nødt til at dele det med alle jer andre. Jeg har næsten ingen stemme tilbage i dag, den er blæst ud over NRGI i går. Der ligger sikkert nogle sølle rester et eller andet sted deroppe.

Det første billede er de dygtige Junior B piger, det næste er de fantastiske Group Stunt piger og på de sidste er de formidable Foxy New Stars :O))

 

Endnu et mantra

Hvert år går turen til Italien. Bilen pakkes med forventningsfulde børn, som på hele turen diskuterer hvad den første is med tre kugler skal være. Der flyder navne som stracciatella, banane, limone, fragola, frutti di bosco og nocciola gennem luften :o) Der bliver øvet på Ciao og Grazie, så de er klar til ismanden, når han futter forbi på vejen langs med stranden :o) Alt imens jeg sidder på forsædet og nyder pladsen. Både fordi jeg har mit eget sæde, men mest af alt fordi katastrofen ikke er indtruffet på det tidspunkt. Men....sædvanen tro lurer den lige om hjørnet.

Vel ankommet pakkes der ud og vi kører til den store Eurospar, for at fylde bilen. Afsted går det på de små veje mellem nerier og oliventræer. Luften er mættet af duftende planter og jeg snuser det hele ind i dybe åndredrag. Pulsen er helt nede, alverdens stress er glemt. Sikke en lyksalighed. Og lige der - midt i alt min ophøjede ro - kører vi forbi den første planteskole..........YAK!!!

Så kan jeg lige så godt starte mantraet: Jeg skal ikke have nogen planter med hjem!!! Og det holder så lige rundt regnet i to nano-sekunder. For inden min mand får set sig om, støver jeg rundt på planteskolerne og hiver planter med hjem. Mest Agapanthus, fordi de koster en brøkdel af den danske pris, men også oliven, citron og bougainvillea :o) Sidstnævnte kom med hjem fordi min mor og svigerinde købte en og skamferede den for at pynte altanen til vores bryllup dernede :o) Dagen efter fik jeg så udleveret de sørgelige rester, men med hjem skulle den. Nu står den så fint herhjemme :o) Men den værste udfordring var den Bignone, som de har alle vegne. Fuldkommen uforskammet fantastisk slyngplante, som desværre kun kunne fåes i to meters højde. Hvad gør man så??? Man får da bare værtens mor til at udlevere en stikling :o)) Jamen altså, hvor svært kan det være :o)) Indtil videre har denne skønhed stået i en potte. Jeg er ikke sikker på den er hårdfør i Danmark. Jeg er heller ikke helt sikker på at det er den som hedder Campsis radicans, for der er naturligvis intet navn på denne, andet end det italienske Bignone :o) Men smuk er den og meget værdsat her på matriklen. Nå, men som i sikkert har gættet foregår turene hjem fra Italien i krumbøjet stilling på forsædet, med planter mellem benene og på skødet. Men med hjem skal de, om jeg så skal knække på midten :o)

Inden frosten kommer

Her er de billeder jeg lovede i går. Der er krokus, vintergæk og erantis i fuldt flor. Nu er det om at nyde det, inden frosten kommer.