Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

onsdag den 21. december 2011

Fra jord....til superlækkert bed

Sidste vinter var der jo rigelig tid til armchair gardening. Så jeg besluttede mig for at et lidt kedeligt sted i vores have trængte til en total make-over. Så frem med alle bøgerne og så skulle der ellers tegnes. Jeg ville have roser - min mand ville have farven orange - så kompromiset blev seks Pat Austin roser og tre Golden celebration (ja, de er gule, men det passer fint ind) Stauderne skulle primært være i lilla farver, med enkelte gule rundt omkring. Jeg havde jo foretaget en del forarbejde, så da foråret kom var jeg klar til at plante. Via Caroline Mathildestiens hjemmeside fandt jeg frem til Kirstens Stauder nede ved Holme Olstrup, som havde ophørsudsalg. Det var det skønneste sted med pragtfulde planter til veritabelt ingen penge. Kirsten ville gå på pension, så derfor skulle der sælges ud. Det blev i samme forbindelse også til et besøg hos Tidens Stauder, for Heuchera "Lime Marmalade" var ikke til at støve op her hvor jeg bor. Og den SKULLE jeg bare bruge. Hele vejen hjem i bilen sad jeg noget så fornøjet med mine mange stauder i bagagerummet, stablet i de mest fantastiske sorte kasser som jeg nu bruger til at opbevare potter i. Der var simpelthen stauder i industrielle mængder i det bagagerum. Vel hjemme blev bedene plantet til. Som i kan se af billederne synede det af ingenting da jeg var færdig. Men i løbet af sæsonen.....kors i hytten, der skete ting og sager. Jeg har ikke købt store planter. Roserne var barrodsroser og alle stauderne kom i 9 cm. potter. Men i løbet af de få måneder boomede det hele. Nu glæder jeg mig rigtig meget til foråret.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar