Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

mandag den 9. januar 2012

En have i udvikling


Jeg sad lige i dag og kiggede på Fru Friis' før og efter billeder. En fantastisk kavalkade af den ene smukke del af haven efter den anden. Tænk, hvor kan en have forandre sig med tiden. Jeg var helt grøn da jeg var færdig - næsten samme farve som Mogens, Fru Friis' nye lille ven :o)
Jeg er  - måske desværre - en ganske utålmodig sjæl. Det betyder, at jeg hele tiden laver om og laver nyt i jagten på den der helt fantastiske have. Paadis på jord, ganske enkelt. Det er selvfølgelig meget godt, men i dag læste jeg så lidt hist og pist på Inge Futtrup's hjemmeside. Et sted skriver hun, at man skal lade sin have hvile af og til, så planterne kan få lov at slå rod. Ligesom mennesker bliver de ikke gode af at blive flyttet hele tiden. Så på turen hjem besluttede jeg mig for, at 2013 skal være hvile-år for de store anlæg, men måske til gengæld det år jeg åbner haven for besøgende. Så må vi se om nogen lægger vejen forbi :o) Det vil ihvertfald for mig være en dag med en lille smule sommerfugle i maven. Nu må vi se - der er længe til. Indtil videre vil jeg dele et billede med jer fra dengang vi overtog huset. Desværre har jeg ikke det allerførste billede af den side. Da vi købte huset var der nemlig ikke nogen dør, kun et vindue. Det sidste billede er taget i år, men der er altså lidt lavet om sidenhen, så når nu der kommer lidt blade på det hele, må i få et opdateret "efter-billede".

5 kommentarer:

  1. Sikken en flot forandring. Og selvom du er en utålmodig sjæl, så synes jeg, at haven er kommet godt i vej :-)
    Det lyder som kloge ord fra Inge Futtrup, men det er ikke altid let at leve op til som havenisse. Håber det lykkes for dig at få et hvile-år. Og spændende at høre, om du kommer til at åbne haven for besøgende. Held og lykke med det :-)

    SvarSlet
  2. Sikke da en forandring, og absolut til det bedre :o) Man kommer virkelig til at sætte pris på alle sine fotos, så man rigtig kan se forandringerne. Desværre er det først rigtig gået op for mig de sidste år, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg glæder mig til at se flere før og efter fotos fra din hånd.
    Har du store planer med 2012 siden du først vil holde plante-hvile-år i 2013??

    SvarSlet
  3. Hej Fru Friis

    Tak :o) Ja, huset var vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Det er jo et helt almindeligt parcelhus, så en total makeover har været nødvendig. Det samme gjorde sig gældende for haven. Den var noget nær trøstesløs da vi overtog den. Store planer i 2012 - ja, det er det vist endt med, på trods af at jeg sidste år syntes at nu skulle vi lige holde en pause med de store arbejder. Det holdt lige indtil jeg så Marie-Louise's frodige have. Så var jeg helt færdig. Solgt til stanglakrids over så smuk hendes have var. Det var endda en dag i silende regn, men det var faktisk helt ligemeget :o))
    Så hjem og tegne og min planteprinsesse på besøg til lige at give hendes besyv med hvad der manglede. Så nu er der trukket en masse streger og så må vi klø på igen i 2012. Der skal bygges to "portaler" til slyngroser, anlægges to nye bede, bygges en støttemur omkring en lille terasse - som også lige skal have pigstens-belægning - og så skal alle vores alt for synlige kanter skiftes ud til enten chaussesten eller måske rustne jernkanter. Men jeg ved ikke lige hvor jeg skal finde kanterne. Nogen gode ideer til det?

    SvarSlet
  4. Jeg kan da godt se at du har lidt at se til, men det bliver da sjovt at komme igang med. Jeg har også været i Marie-Louises have og erkendt at derhen kommer min lille parcelhushave vist aldrig, men så bliver det jo bare til noget andet skønt forhåbentlig :o)
    Ang. kanter har jeg ikke lige nogle kreative forslag...

    SvarSlet
  5. Hej Fru Friis

    Altså, din have er noget så flot på de billeder jeg har set, så ingen grunnd til panik. Jeg bor jo også i parcelhus og når din have kan være så smuk, så skal der bare slid og slæb til at gøre min lige så smuk. Jeg ville være kisteglad for din have. Men altså....min egen er også på vej i den rigtige retning og huset har vi også gjort en del ved. Det har også sin charme at bo i et helt almindeligt, dødeligt parcelhus :o))

    SvarSlet