Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

lørdag den 24. december 2011

Glædelig Jul

Så er der her...juleaften, eller....altså klokken er lige nu 00.42, så nat er det jo og om 17 timer skal julemaden indtages. Jeg skal lige nå at sove først. Og så skal jeg i haven, når jeg vågner :o) For "julemanden" kom forbi forleden med disse to flotte opstammede mørkerøde magnolia, som min planteprinsesse mente stod bedre i jorden herhjemme hos mig, end oppe hos hende på planteskolen. Så i dag var jeg nødt til lige at gøre klar til et nyt bed. Der røg så endnu en bid af græsset. I morgen ( i dag) skal manden og jeg ud og grave. Dejligt :o)) Tænk at kunne gå ud og lave havearbejde juleaften. Det bliver ikke mere perfekt. Da jeg alligevel var ude fik jeg bekræftet det jeg havde set fra spisebordet. Nogle af alle mine løg titter op over jordoverfladen med fine små spirer. Så mig ud på alle fire med kameraet, så de kan komme på bloggen, de små spirer. Det er den dejligste julegave....og så at jeg kan få lov at lave endnu et bed. Endnu flere planter i haven. Nam nam, siger jeg bare.


Glædelig jul til jer alle derude :o))

2 kommentarer:

  1. Velkommen til haveblogland :-) Jeg har lagt mig til som fast læser og glæder mig til at følge din blog :-)

    Hvor herligt at du har din egen planteprinsesse og du har helt ret i, at de store plantecentrer oftest ikke har de "mere specielle planter", som vi havetosser efterspørger og at vi derfor skal passe på specialplanteskolerne :-)

    Ja der er mange små spirer, som dukker op nu. Jeg kan blive helt nervøs for, om de kan tåle en god gang frost, som vi sikkert ikke kan undgå i de kommende par vintermåneder. Jeg er dog blevet beroliget af andre havebloggere, så jeg glæder mig til at se alle løggene i blomst til foråret :-)

    Du og dine ønskes også glædelige jul :-)

    SvarSlet
  2. Hej Susanne

    Velkommen til og tak for dit indlæg. Jeg var faktisk ude og dække mine små spirer lidt til med nogle nedfaldne blade fra blodbøgen. Jeg er jo lidt nervøs for frosten ligesom dig :o)) Selvom det nu altid er gået godt, men alligevel hellere "safe than sorry" :O) Nu skal jeg lige forbi planteprinsessen og hente gran til de sidste roser. Det bliver i morgen, tænker jeg. Jeg var også lige ude og snuse til alle de stauder der lige nu står og overvintrer i deres ekstra drivhus. Selvom jeg tuller rundt på hendes planteskole hver uge, så finder jeg alligevel altid noget nyt og spændende. Men det er sikkert kendetegnende for os havetosser. Vi kan jo begejstres over en klump jord med en lille knold i :o)

    SvarSlet