Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

onsdag den 28. december 2011

Julegaver

Sikke en dejlig jul. Ikke nok med at jeg fik "Hemmelige Haver" og samtidig havde fået Geoff Hamilton serien fra BBC, så havde min planteprinsesse også tænkt på mig. Dette flotte eksemplar af Wisteria Floribunda "Capitain Fuji" stod og gemte sig i min mors have, da vi ankom til juleaften. Den er slynget op af et stativ og derefter har den fået lov at slynge sig rundt i toppen. Med tiden vil den blive som en hel paraply. Da vi ankom fik jeg det sødeste kort - med blomstermotiv, naturligvis - og så skulle jeg ellers på jagt i haven. Jeg tabte nær både næse og mund da jeg fandt den. Jeg har godt nok stået og klappet den mange gange på hendes planteskole :o)Så nu skal der graves igen :o) Vi må hellere se at komme i jorden med den, så den kan blive klar til foråret. Jeg forestiller mig at den skal danne center i sit eget runde bed med stauder omkring "poterne". Hvad siger i?

4 kommentarer:

  1. Hej,
    Sikke et skønt drivhus/orangeri du har. Mit drivhus er købt, og bliver sat op til foråret. Glæder mig meget. Geoff Hamilton serien har jeg købt til mig selv, og er i gang med at se den. Han har mange gode forslag til haveting man selv kan lave. Skøn serie. Din wisteria vil se fantastisk ud i sit eget bed. Glæder mig til billeder senere..
    Gitte

    SvarSlet
  2. Skønt med en havejagtsgave :-) Det lyder rigtig godt, at den er "opstammet" og derfor kan komme med masser af blomster i toppen og jeg er sikker på, at det vil se flot ud med stauder nedenunder. Det bliver spændende at følge :-)

    SvarSlet
  3. Jeg siger at det lyder som en rigtig god idé - og vi vil se billeder :)

    SvarSlet
  4. Hej Gitte

    Velkommen til og tak for rosen af mit drivhus. Jeg er også meget glad for det, må jeg ærligt indrømme. Vi var mange løsninger igennem, inden vi bestemte os for dette. Fra den helt store og meget dyre tilbygning til huset og ned til et skævt skur op af huset :o) Men vi endte altså med det du ser på billedet. Det er lige som det skal være :o) og har på intet tidspunkt skuffet mig. Der skal nok komme billeder af min Wisteria, når den er kommet på plads. Jeg skal lige sidde og tygge lidt på hvilke stauder den skal hygge sig sammen med. Jeg tænker at Geoff kan give mig en hjælpende hånd :o)

    Hej Susanne

    Ja, det var helt genialt at snige sig rundt i haven om aftenen og lede :o) Hvis ellers jeg havde haft havetossede venner ville jeg adoptere den på stedet, men jeg er simpelthen den eneste ene i hele vennekredsen, som er bidt af havebacillen.

    Hej Lene

    Tak fordi du også er med på ideen om Wisteria som herre i eget bed :o) Jeg har jo fulgt meget med på din blog - i smug indtil nu - og er dybt benovet over din have. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har sagt til min mand "se lige det her" og peget på et af dine billeder. Suk suk :o)Billeder skal du få :o) så håber jeg de kan leve lidt op til dine.

    SvarSlet