Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

torsdag den 26. januar 2012

Huller i ruden


Nej, der har ikke været haglvejr her. Det er mig. Jeg stirrer huller i ruderne. Med brændende øjne står jeg som en anden galophest bag ruden og venter på startskuddet. På fuglekvidder, skarpt forårslys, plus-grader, hornvioler engros, potter med spirende tulipaner....og synet af roserne, for slet ikke at nævne duften. Jeg skriver lister over de kommende planteindkøb, planlægger de nye bede, bestiller nogle flere frø - hvorefter jeg rejser mig og stirrer huller i ruden - ud i nattemørket.....og venter, venter, venter.....kender i det?

8 kommentarer:

  1. det kender jeg alt til, og hvad sker så her til morgen ??? SNE !!!! - jeg var nærmest klar til at lægge mig under dynerne igen...

    SvarSlet
  2. Jeg er SÅ meget med på følelsen....
    Jeg har bestilt frø, planlagt, købt zinkbaljer, bestilt dahlia og så lige nogle flere frø...
    Men nu har jeg tyvstartet og købt hornvioler i blomst hos min lokale blomsterpusher - men jeg glæder mig SÅ meget til slut februar/start marts!!!! Kom nuuuuuu

    SvarSlet
  3. Gud være lovet, jeg er ikke alene :o)) Så når nu jeg i aften står og ånder på ruden, så vil jeg have jer med i tankerne og trøste mig selv med, at i også står og stirrer huller :o))

    Tim, vi er p.t. sluppet for sneen, men jeg hørte godt om ovre hos jer. Det er helt galt. Jeg sender dig de varmeste tanker herfra Sjælland - måske kan det smelte lidt af sneen :o))

    SvarSlet
  4. Fandt mig selv stå og spejde ud i mørket her til aften, - gad vide om det var foråret jeg spejdede efter?? Det skal dog siges at klokke n var lidt over fem inden det blev mørkt, så selv om vi nu har sne så er det altså blevet lysere og der er håb derude :o)

    SvarSlet
  5. Ja vente, vente efter forår. Det er vi hvis mange der gør, men ak det er ikke lige om hjørnet for her til morgen var alt dækket af sne, der var kommet i nattens løb.

    SvarSlet
  6. Åh ja, forårslængsel... men vi ved heldigvis at lige pludselig så er det her - foråret, og så vrimler det ud i haverne, med havetosser der bare har ventet og ventet og ventet... :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  7. Ja, det tror jeg, at vi alle kender. Men det varer vist lidt endnu ...

    SvarSlet
  8. Hi, hi, kan lige se dig for mig ;-)

    Ja, det kender jeg godt. Heldigvis er jeg så heldig, at jeg kan sidde og købe ind en masse (selvom det meste er købt ind sidste år - til i år), så her er på den måde lidt forårsstemning :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet